1-5 dages levering |14 dages returret |Naturlige håndbunde produkter

Om BørstenBinderRiget

Børstenbinderriget er et lille, familieejet børstenbinderfirma, der blev grundlagt den 1. marts 2015 af Nikolai Kiil - Nielsen.


Interessen for Nikolai kom fra en nær ven af familien – en erfaren børstenbinder, der havde bundet børster i over 25 år. I familen havde vi selv haft stor glæde af hans børster gennem årene, så da han foreslog at oplære Nikolai og opmuntrede ham til at starte sit eget firma, var beslutningen ikke svær. Han takkede hurtigt ja og kastede sig engageret ud i projektet.


Kort efter kom hans far, Niels, med i firmaet, og sammen arbejdede de målrettet på at udvikle virksomheden og få den etableret.


Efter Nikolais bortgang i 2023, blev firmaet ført videre af hans far Niels og hans mor Gitte.


Siden da har BørstenBinderRiget haft tilgang af Nikolais yngste bror Mikkel, som står for hjemmeside og andre it relaterede forhold, et af Niels og Gittes børnebørn Otto, som til tider hjælper med at binde børster og den ældste bror Allan, som hjælper til på markeder. 


Sammen arbejder vi sammen om at videreføre børstenbindertraditionen med fokus på kvalitet, omhu, godt håndværk og Nikolais eftermæle.